Jamen, det
er yderst vigtigt! At man husker at passe sit forhold! Alle kender til, at hverdagen får lov til at flyve afsted, og at man "glemmer" hinanden. Forelskelse og kriller i maven var 'dengang', nu er det hurtige mys og korte kram. Og nu skal det siges, at jeg har lært af min mor, at man ikke skal dække sig ind under et 'man', når jeg mener 'jeg'! Så
jeg trængte til at pleje mit forhold og have en kæresteweekend med min mand :)
Og hvor var det FANTASTISK at komme ned i tempo igen og nyde, at vi er os! Og tænke tilbage på suset i kroppen, da vi søndag d. 31. juli 2005 kl 14 så hinanden for første gang. Og kunne mærke efter 3 kopper kaffe, at der var stor chance for, at det skulle være os to! At vi senere er blevet mor og far til den dejligste tulle. At vi lever sammen og nyder hinandens selskab!
Så mit ønske er, at alle passer godt på den tosomhed, der er så vigtig for, at livet er værd at leve!
Som en klog person engang har sagt:
"En familie har det ikke bedre end forældrenes forhold til hinanden"

'