Tænk Over Livet, Men Drøm Det Ej Hen, For Dagen, Der Gik, Kommer Aldrig Igen!



søndag den 20. november 2011

Analyse af weekend

Har du et yndlingstidspunkt i weekenderne?
Og har du et tidspunkt, som blokerer al energi?



Mine yndlingstidpunkter er lørdag kl. 10 og kl. 14...
Jeg kan starte min dag og nyde kaffen, familien og roen. Jeg kan gøre lige det, jeg ønsker!
Kl. 14  er dagen godt i gang og jeg har en masse timer tilgode. Jeg kan sætte mig ned og nyde nuet og stadig have mulighed for at starte et projekt eller gå en tur! Jeg har frihed!



MEN søndag kl. 17 er mit hadetidspunkt!!!
Jeg føler, at weekenden virkelig er slut. Der er 'kun' aften tilbage og sove og så arbejde igen (jeg elsker mit arbejde, dog husk på at "ude er godt, men hjemme er bedst")!! Og jeg keder mig typisk og vandre lidt hvileløst rundt i huset!! Jeg starter ingen projekter, og jeg har følelsen af, at jeg SKAL have noget ud af den sidste brugbare tid i weekenden! Og så ender jeg tit med at blive lettere irriteret!
Det har drillet mig i mange år...
Hvad kan jeg gøre for at ændre den stemning??
Det kan jo ikke blive ved!
...
Jeg må arbejde med mig selv! Og min tankegang ikke mindst! Og finde ressourcer i eftermiddagens få timer...
Jeg må prøve...:)

lørdag den 12. november 2011

Jeg skylder et tak...eller 20:)

En lykkelig tid!



Jeg er blevet fejret af en masse skønne mennesker, som mødte op og festede og hyggede og spiste og snakkede og dansede i stor stil igennem hele natten!
Hvad mere kan man ønske sig?
Alle har sagt tak for en skøn aften...
Hvad er grunden til, at det bare lykkes og blir' en skøn aften?
Jeg tror, at udklædningen gjorde, at alle lagde 'den formelle' tone på hylden og var sig selv...
Og så var der plads til at hygge ( kodeordet for min eksistens)!
Tak!

Tak til min mand for at være den, han er...
Han er min støtte!
Han er sig selv!
Han er en fabelagtig far!
Han er min!
Tak!


Tak til min mor for en flot tale..
Den gjorde mig stolt!
Den rørte mig!
Den fik mig til at smile!
Den blev givet af en stolt kvinde!
Den fik mig til at mindes!
Den var lige, som den skulle være!
Tak!

Og tak til min kære kollega, som fik mig i gang igen herinde på bloggen...hun savnede nye historier ;)
Jeg er i den fase, hvor jeg tænker over, hvorfor man blogger... Hvad er det, der gør ('at Lunte lunter lunt afsted'..) nej, at man føler for at skrive og dele bestemte ting med verden?
Håber jeg har svaret næste gang...