Tænk Over Livet, Men Drøm Det Ej Hen, For Dagen, Der Gik, Kommer Aldrig Igen!



søndag den 29. december 2013

Hun er FANTASTISK!

Må simpelthen dele disse skønne historier med jer:)

Vores skønne Mejse på 5 år giver os så mange dejlige stunder! Hun har det skønneste sind og er en fantastisk datter! Hun overrasker mig hver gang...men det er nok, fordi jeg tænker hende yngre, end hun virkelig er! Hun er jo klar til skole efter sommerferien!

Her i december måned har vi fået de sødeste oplevelser med hende:

Der skulle være Luciaoptog i børnehaven og Mejse skulle øve sangen! Det gjorde vi sammen inde i hendes seng en aften midt i putteritualet! Hun sang ganske sagte sammen med mig! Og sidste tone i sangen holdt vi helt til slut, mens hun  kiggede mig dybt i øjnene! Det rørte mig meget! Det er første gang, vi rigtigt har sunget sammen. Jo, selvfølgelig, de mange børnesange, men den her Santa Lucia vagte følelser og minder fra de mange gange, jeg i min barndom sang med min far og mor! Det er stort og jeg er lykkelig for, at Mejse lige så glad for musik, som jeg er!

 
En anden god værdi vores Mejse har, er at hun kan give ros!
Jeg fik ros for min fine opsats af neglelak ude på badeværelset..."Sikke fint det er blevet, mor!"


Som storesøster er hun rigtig kærlig og forstående! Hun elsker Rosa over alt på jorden og det bånd, som søskende har, er allerede meget stærkt mellem de to!
Mejse havde den anden aften lavet et hyggested foran fjernsynet med sin dyne. Hun havde fået lagt den så pænt på gulvet, og så begyndte Rosa at hive i det ene hjørne. Jeg tænkte straks, at nu ville der komme en konflikt! Men så siger Mejse:" Ej, Rosa, er du ved at hjælpe mig med at glatte det ud?" Derefter inviterede hun Rosa op på tæppet, hvortil hun sagde: "Det er så hyggeligt, når vi kan sidde og hygge, Rosa!"



Hun er og bliver fantastisk, og sikke en rummelighed at have, når man kun er 5-år! Vi kunne ikke være mere stolte! Det har vi skisme gjort godt!;) 



En ny historie starter...

Vupti, så gik tiden!
Vi har nu sagt farvel til vores gamle hus og sagt goddag til vores nye lejlighed!
Kasserne er så småt blevet pakket ud og gardiner hængt op, så nu kan vi sænke skulderne og finde roen i familien igen!
Vores Mejse har taget det flot og er allerede faldet til:)
Johnny og jeg nyder den lækre lejlighed, hvor vi skal bo til, at vi springer ud i eventyret om køb af et nyt hus!
Og Rosa hygger og nyder tiden som baby:)

Her er lidt fra vores første dag i Aalborg...




onsdag den 30. oktober 2013

Thank you!

Når man skal flytte, så finder man jo ting i gemmeren...
Så jeg fandt mine digte fra tidligere!
Og det rørte mig meget, da jeg læste mit digt, jeg skrev som 17 årig.
Jeg var ung pige i huset på Sjælland og tingene var ikke gået som planlagt...mine forældre var min støtte i en tid, som jeg vil beskrive som en enorm udfordring! Det gør mig stolt både af mig selv, men bestemt også mit bagland!

Så d. 09.01.99 skrev jeg det her:

Thank You!

I'm a girl.
An ordinary girl.
A girl with feelings and thoughts.
I go to school every day.
I talk with my friends.
And I sleep at night.

But there is one thing about me!
A thing that makes me unique!
A thing that raises me above all others!
I am capable of being, who I really am!
And who can I thank?
My wonderful parents!

They have given me a gift!
A gift which only a few people receive!
It contains respect, love and support!
They've been there everytime I needed them!
They' ve loved me no matter what!
They've been everything I could ask for!

And that have made me strong!
Strong enough to say what's on my mind!
Open enough to give everyone a chance!
Selfassured so noone can break me!
Determined that I could give a lot to the world!
Grateful for having such an advantage!

But still people can hurt me!
When they ignore the 'true me'.
When they look on the outside and judges.
But I understand!
They are afraid of what they'll find.
Cause they have never received a gift!

søndag den 27. oktober 2013

Nu er det nu!

 
Længe...meget længe har der ude i siden af min blog været 2 ønsker...et hussalg og et huskøb!

Nu er det ene gået i opfyldelse...vores kære hjem er solgt!
Det er med meget blandede følelser, at vi nu kan begynde at pakke vores liv ned i kasser!

Det er dejligt, at det endelig blev vores tur!
Det er spændende, hvor vi ender...
Det er overvældende at pakke et helt hus ned!
Det er sørgmodigt at vinke farvel til huset med mange minder fra de sidste 7 år...
Det er pudsigt, at en ny familie skal leve i "vores" hus...
Det er fedt at skulle indrette en ny hule!
Det er stort, at vi sammen har klaret (den til tider ulidelige) ventetid!
Det er fantastisk, at vi flyttede 2 ind på Fasanvej i oktober 2006 og nu flytter vi 4 ud :) 


tirsdag den 24. september 2013

Hvad sker der i de danske familier?????

Jeg sidder lige og ser Danmarks Næste Topmodel 2013...
Og jeg er RYSTET...og bliver nødt til at skrive...


Sikke nogle usikre unge 15-17 årige piger, der næsten fysisk står og ryster, og tilmed græder, hvis de får lidt modvind... OG hvis de får ros...

Kære familier rundt i Danmark!
Hvad er det for nogle piger/kvinder, vi sender ud i denne verden?
Hvor er de piger, som tror på dem selv, retter ryggen og er trygge?
Jeg bliver så ked af det, når jeg ser piger, der entrerer i et rum som en kæmpe undskyldning og indeholder så stor en uro i kroppen, at bare den mindste kommentar (negativ OG positiv) knækker dem!
Derudover kan jeg mærke min støtte til Blachmans ærlighed, når han i X-factor engang ytrede: "Dine forældre burde have stoppet dig, når nu du ikke kan synge, så du ikke skulle troppe op her og få et nederlag". Så mange piger sigter så højt med store modeldrømme, uden at have en realistisk billede af, hvad som kræves!

Så min bøn til jer, kære forældre:

Elsk jeres piger, og vis dem det!
Giv dem tryghed ved at vise, at I altid er der og støtter dem!
Men vær ærlig og vis dem, at hvis man sigter højt, skal der arbejdes og investeres!
Anerkend dem for de piger, de er, og ikke kun for, hvad de præsterer!

:)

torsdag den 15. august 2013

"Sommeren er forbi nu..."

Mejse skulle afsted i børnehave og Johnny på arbejde!
Da hoveddøren åbnes, kunne vi virkelig mærke den kulde i luften, som kun efteråret har med...
Så nu går vi mod trøjer, lange bukser og lukkede sko!

Men det er nu helt okay, for vi har nydt sommerens varme...








fredag den 12. juli 2013

FERIE :)

Jeg ved godt, at jeg har fri og er på barsel,
men det er altså noget andet, når resten af familien har ferie!
Det er skønt at nyde hinandens selskab!
Mejse har haft fri i en uge nu, og faren har fri om 5 timer...(men hvem tæller?)
Og vi hygger :)
Go' ferie og sommer til jer alle!