Når man skal flytte, så finder man jo ting i gemmeren...
Så jeg fandt mine digte fra tidligere!
Og det rørte mig meget, da jeg læste mit digt, jeg skrev som 17 årig.
Jeg var ung pige i huset på Sjælland og tingene var ikke gået som planlagt...mine forældre var min støtte i en tid, som jeg vil beskrive som en enorm udfordring! Det gør mig stolt både af mig selv, men bestemt også mit bagland!
Så d. 09.01.99 skrev jeg det her:
Thank You!
I'm a girl.
An ordinary girl.
A girl with feelings and thoughts.
I go to school every day.
I talk with my friends.
And I sleep at night.
But there is one thing about me!
A thing that makes me unique!
A thing that raises me above all others!
I am capable of being, who I really am!
And who can I thank?
My wonderful parents!
They have given me a gift!
A gift which only a few people receive!
It contains respect, love and support!
They've been there everytime I needed them!
They' ve loved me no matter what!
They've been everything I could ask for!
And that have made me strong!
Strong enough to say what's on my mind!
Open enough to give everyone a chance!
Selfassured so noone can break me!
Determined that I could give a lot to the world!
Grateful for having such an advantage!
But still people can hurt me!
When they ignore the 'true me'.
When they look on the outside and judges.
But I understand!
They are afraid of what they'll find.
Cause they have never received a gift!
Hej min kære, skønne datter.
SvarSletTusind tak for de smukke ord. Ja jeg græder når jeg læser det. Der er så mange tanker og minder i det!
Ja far og jeg vi var og jeg er meget, meget stolt af dig.
Du er blevet den datter vi ønskede os. Du er alt hvad forældre kan ønske sig, og det er der ikke mange der oplever . Du er dig selv og lytter til dig selv!
Du er en fantastisk mor og hustru. Du giver dine/ vores værdier videre til dine piger og det ses og mærkes allerede på Mejse .........det virker!
Endnu engang tak! Mange kram til dig fra din mor!