Mens vi venter

Nu er der kun 11 dage til termin...og vi venter spændt!
Nu må der gerne ske noget:)

Den sidste måned er altid svær!
Jeg er hæmmet af maven, føler mig kæmpe, mister hurtigt pusten, er træt, har hele tiden ondt i lænden, vil meget gerne have min krop igen! 
Men det er snart slut.
Og så får vi en bette snut, så det letter jo det hele:)

Så tiden nu går med at dase i sofaen og kigge Pinterest:)
Fandt lige disse billeder til inspiration af fotos af bebsen og dens kære, inden maven forsvinder:)

Tid til debat:)

Vi venter jo en bette bebs til februar!
Og mange er begyndt at tænke i gaver til svesken...

Og nu vil jeg høre jer!
Forleden er min mor og jeg i H&M og kigger lidt babytøj. Vi går forbi et hvidt sæt med små dyr på, hvor jeg siger, at det er jeg ikke til. Min mor smiler og siger, at det er hun da ked af at høre, for det sæt har hun faktisk købt! Nå for søren! Men så kan du jo bare bytte det, siger hun. Men jeg siger, at det kan jeg da ikke!

Nu skal det siges, at vi altid i familien har gået ind for, at man skal sige , hvis man får en gave, man ikke bryde sig om. Hellere bytte det til noget, man bliver glad for! Det lærte jeg første gang en jul i 1993 (mener jeg), hvor jeg ikke kunne skjule min skuffelse over en rød taske;)

MEN nu er det jo ikke en gave til mig, men en gave til vores baby! Og det betyder noget for mig, at min mor har valgt det! At hun har fundet noget tøj, som hun synes, ville være sødt og gerne vil se bebsen i!

Vi fik en god snak i H&M, og nu griner hun af mig, fordi hun synes, at jeg er fjollet, hvis jeg ikke bytter den:)

Men kan jeg tillade mig at "sortere" i de gaver, vores baby får, fordi det ikke er MIN smag?!?!?!?!

ALENETID

     (Forklaring på billedet ses nederst)

Nu er der hverdag igen!
Mulle skal i børnehave og gemalen på job.
Og jeg putter hånden på hjertet og erkender.....
......at jeg glæder mig!

Ja, jeg siger FY-ordene:
Jeg synes, at det er hårdt at være mor og have tulle på 4,5 år, som kræver mig!
Hun vil (heldigvis da) gerne have mit selskab og er jo også til tider afhængig af min hjælp, så derfor er jeg altid på!
Men nu kan jeg godt savne bare at være mig!

Det er okay at sige, men det er svært at sige!
Der er opstået et forskruet billede af forældreuniverset, som siger, at du ALTID skal prioritere AL din tid til dit barn, ellers er du ikke en god nok forælder! Og det gør vi så, for vi vil jo gerne være den bedste forælder, vi kan være!

Men man har brug for alenetid!
Man har brug for at slippe mor-rollen for en stund!
Man skal tanke op og rigtig kliche-agtigt have tid til "at finde sig selv"!
Min mor sendte den skønneste mail forleden med hendes tanker for det nye år.
Til sidst stod der: "Lad 2013 blive året, hvor dine batterier altid er ladt op!"
Og hun har ganske ret!
Jeg skal prioritere mig selv!
Have fokus på at få Jeanette-tid!
På den måde lytter jeg til den lille stemme indeni, der fortæller, at nu er det tid!
På den måde er jeg til stede i nuet, når jeg er i balance med mig selv og mine behov!

På den måde er jeg en god mor, som har overskud!

(Billedet er min udsigt, som jeg tit har nydt, når jeg sidder i sofaens smørhul med benene oppe og en god kop kaffe)