Tænk Over Livet, Men Drøm Det Ej Hen, For Dagen, Der Gik, Kommer Aldrig Igen!



mandag den 28. maj 2012

En lille ferietanke

Er lige hjemvendt fra Mallorca med min dejlige mor og min skønne datter! Det var lige, hvad jeg trængte til! Ro & hygge med 2 af de mennesker, jeg elsker rigtig højt!



Det var en ferie, hvor jeg fik fornøjelsen af :
herlige,
sjove,
rørende,
provokerende
og pudsige oplevelser!!

Man oplever, hvor forskellige vi mennesker egentlig er...
Jeg kender min familie og vi taler om alt, så der var ingen overraskelser!

Nej, det var dem, vi mødte på vores vej...
Og nu kommer der galde, men det er berettiget!

Hvor egoistisk MÅ man være?
- Oplevede, at en ældre dame skubbede Mejse væk, så hun selv kunne se attraktionen bedre!
  Det rystede mig så meget, at jeg ikke fik sat "tanten" på plads! ('tante' er det pæneste ord, jeg må skrive)

Kan man være utilfreds LIGE, når ferien starter?
- Var lige landet på Mallorca, og så startede folk på at brokke sig, fordi de skulle gå ud forrest i flyet og ikke i bagenden!!!! Hvad skal I nå?

Hvem har ansvaret for DIT barn, når du er på ferie?
Umiddelbart vil jeg sige: forældrene! Men på baggrund af flere oplevelser, så kommer jeg i tvivl!

- I lufthavnen var en 3 årig dreng ved at kravle ind ad transportbåndet ind til bagageudleveringen...uden, at forældrene reagerede! Det var vagten, som halede ham ud!

- Vi spottede en bette dreng, som ikke var blevet 3 år endnu, tuller rundt alene på en kæmpe legeplads ud til en gade. Da jeg spurgte ham, hvor er hans mor var, så svarede han med store øjne: "Det ved jeg ik!'". Så jeg blev dybt rørt, da han blev genforenet med sin far, som krammede ham hårdt! De havde en bette baby med, så han har nok haft et øjeblik, hvor han ikke var under opsyn!

SKAL man tage på ferie med sin familie, hvis man ikke gider dem??
- Fik fornøjelsen af at iagttage en familie på 4: mor, far og 2 voksne sønner (måske omkring de 20 år). De var lige landet og skulle starte deres ferie. Men de fortrak ikke en mine og jeg så ikke et smil fra nogen af dem i de 30 min., de sad og ventede på deres værelse!
...

Ja, det var min galde! Men jeg bliver provokeret, når negativitet får lov til at fylde i andres menneskers sind så meget, at de virker lykkelige, og udtrykker utilfredshed med det meste her livet!

Nyd nuet!

Tag ansvar og vis karakter!

Få det bedste ud af øjeblikket, ligegyldigt om tingene driller eller ej!

søndag den 13. maj 2012

En dejlig dag

Mors dag & Bagagerumsmarked...hvad mere kan man ønske sig?
Mejse havde plukket den flotte buket og faren havde købt hjemmelavede flødeboller..mums:)





Mine fund i dag blev ikke overvældende, da Mejse vist havde brugt al sin energi lørdag, så hun blev hurtig træt af tingeltangel :)
Men lidt blev det til....

Flot kugle til legehuset (10 kr.)

Samtalen med den ældre pensionist om købet:

"Hvad skal du have for de 3 stager?"
"Jeg skal have 15 kr for alle 3"
"Hvad siger du til 10 kr.?"
"Jeg SAGDE 15 kr.... 5 kr. stk.!"
"Nå, jamen, så skal jeg kun have 2...vil du sælge dem"
"Ja, men det er da synd at skille dem ad"
Ja, men vil du så sælge alle 3 for 10 kr.?"
"Nej!!!"
(Så den tyrkise stage står alene tilbage i hendes bod...tåbeligt)


Skåle til legehuset (10 kr.) Fandt ikke tallerkner den her gang!

Lækker børnetørklæde (20 kr)

Mejse købte dette fine armbånd (10 kr.)