Tænk Over Livet, Men Drøm Det Ej Hen, For Dagen, Der Gik, Kommer Aldrig Igen!



søndag den 27. marts 2011

It's a dog-eat-dog world


Det sker ikke tit, at man færdes i miljø, man ikke kender til!
Det prøvede jeg i går!
Min mor og jeg havde hendes bette Elvis med til hundeudstilling for hans race. Han er en skøn dansk-svensk gårdhund på 9 mdr. og nu var det hans tur til at blive bedømt. Så vi tog afsted og kørte sydpå.

Der blev vi mødt af en hel ny verden. En verden med uskrevne regler, nedskrevne regler, tilfredse ejere, utilfredse ejere, store hunde, små hunde, firkantet gulvtæpper, trekantet gulvtæpper osv.

Vi blev tilpasset og Elvis scorede 'Very Good' (en karakter fra "Exellent, som er det højeste) og fik en pæn "kritik"
...men hvorfor skal det hedde 'kritik'? Går der lidt Jantelov i det? Og hvad skal man så gøre, hvis hunden har for store fødder? Putte ham i mindre sko?? Det er ikke let :)

Men det var spændende at opleve...og jo, jeg blev da lidt hooked! Måske drager vi 3 afsted igen en gang... Elvis hyggede sig i hvert fald med alle sine artsfæller!


søndag den 13. marts 2011

Wupti...

Nogle gange må man godt være heldig!
Og det har jeg skisme været...
Oppe på min arbejdsplads, skulle skolen have skiftet deres flygel ud.Så da jeg mødte ind, var flyttemændene ved at læsse det gamle flygel...det skulle på lossepladsen!! Det var jo vanvittigt! Det gjorde helt ondt indeni at høre, at nogen har taget sådan en form for beslutning!
Så jeg lagde billet ind på det...selvfølgelig efter at have konsulteret gemalen (det er jo også hans stue;))
Og nu har jeg fået et gratis flygel, hvor jeg kun har betalt for flytningen:)



lørdag den 5. marts 2011

Og sneen smeltede...

Eller er det ønsketænkning?
Nej, vel... man kan se, at det tøer i dag!

Det må være vores lille bøn forleden, da Mejse og jeg var udenfor i indkørslen. Hun havde lige lyst til at tegne med kridt...og så måtte moren jo lige feje sneen væk! Det er skønt at se, at hun allerede i en tidlig alder ikke lader sig begrænse, når hun har et ønske her i livet:) Sådan, mors snut!


torsdag den 24. februar 2011

"Uhhh, kærester"


Lækker mand...
Lækker mad...
Lækker varme...
Lækker stemning...
Lækker aften :)

onsdag den 23. februar 2011

Videregivelse af stor kunst ;)

Nogle af mine collager fik æren af at inspirere en flok 2. klasses elever oppe på mit arbejde:) De var meget fascineret af hesten! Det var en spændende dag, men vi havde alt for lidt tid. Det er ikke en proces, som skal gøres hurtig færdigt. Da de fangede konceptet og havde fundet deres tema, så var tiden gået, og vi skulle til at lime på lærredet!
Men nu er mine inspirationskilder landet her på bloggen:)




fredag den 18. februar 2011

Provo


Så er Tullen gemt væk, og Bøllen trukket frem!!!!!

Sidder og ser 'Herre i Eget Hus' på Tv2 og ja, jeg bliver skisme provokeret af et program, hvor en kæk indretningsarkitekt vimser rundt og bestemmer over huset, fordi manden i huset ikke er mand nok til at sætte foden ned (og hellere ikke overfor arkitekten).
Jo, okay, det havde taget overhånd med hvide vægge, hvide lys, hvide ting og blonder, MEN...det berettiger ikke, at tingene ligefrem skal ødelægges!!!! Jeg erkender, at jeg har et meget tæt forhold til mine ting...så jeg ville flejne, hvis min mand smadrede mine ejendele! Respektløs....
Den nye indretning var fin (kigger selv efter det lækre reolsystem), men det hedder 'Herre i eget hus', og ikke 'Sur 5-årig i eget værelse'...




onsdag den 16. februar 2011

Lidt øjeguf :)



2 af slagsen endda!
Jeg har i mange, mange, mange år ønsket mig en dag at få fornøjelsen af at kunne købe min helt egen Louis Vuitton taske...en model Speedy 25! Jeg eeeeeeeeeeeeeeelsker hele historien og håndværket bag. Den emmer af stil og elegance.
Og i 2009 gik det i opfyldelse... Jeg var på shoppetur i København med min skønne mor, og vi skulle jo lige ind og kigge og bare holde den flotte Speedy. Pludselig siger min mor. "Jamen, er det så ikke den, du skal have?". Til historien hører, at vi nogle måneder inden pludseligt havde mistet min far. Han havde (uden at jeg vidste det) på et tidspunkt sagt til min mor, at når han fik solgt den ene af hans motorcykler, så skulle jeg have den elskede taske, jeg havde snakket om i så mange år. Selvom at han synes, at det var vanvittigt at give så meget for en taske til opbevaring af ting. Nu var motorcyklen solgt, men af andre grunde. Så med tårerne trillende ned af kinderne, fik jeg fornemt pakket min nye taske ned i den legendariske brune pose og kunne give min mor et kæmpe knus fyldt med store følelser :) Det var en stor dag...



Så nu er det ene mål nået....nu venter jeg bare på, at ham Hr. Beckham blive ledig, så er det drøm nr. 2 ;) Min mand ved godt, at jeg flytter, hvis David skulle ringe en dag...