Tænk Over Livet, Men Drøm Det Ej Hen, For Dagen, Der Gik, Kommer Aldrig Igen!



søndag den 23. december 2012

Jul i det lille hjem

"Hva' for en december, er det i dag?"

Det spørgsmål starter Mejse alle dagene med!
For så skal kalenderne åbnes og Nisse Lise har i nattens mulm og mørke fundet en pakke!

Vores december er også gået stærkt...synes, at jeg liiiiige er gået fra på barsel, og at planen var, at  jeg havde oceaner af tid...men den er gået og nu venter juleaften i morgen! Det bliver skønt...ren familiehygge og en aften med en helt særlig stemning!

Her er lidt minder fra vores december...












mandag den 10. december 2012

Færdig!



Så blev det første barselsprojekt færdigt:)

Skal lige stryges, så er det helt klar!

Og så sandt,som det er sagt!
Jeg elsker makrelsalat!
Kan spise det morgen og aften!

Så venter det store lærred med sætninger...

mandag den 29. oktober 2012

Dig & Mig

I lejligheden bor der to
Den ene er lejer, den anden ejer
Rummet bliver til tider lidt trangt
Det kniber med pladsen
Lejeren bookede sig ind, og valgte at udvide
Det var helt okay med ejeren, sådan fungerer det jo
Ejeren bærer også ansvaret for, at de begge har det godt
Lejeren skal bare trives og nyde perioden
Dog har de ikke mødt hinanden endnu
Men på et tidspunkt kommer øjeblikket, hvor de to skal ses
Så bliver en stor dag!
 

torsdag den 18. oktober 2012

Project no. 2

Der er jo efterårsferie, så nu er jeg startet på projekt nr. 2...

Jeg er gået  i gang med en kæmpe collage med positive input  og sigende facts til hverdagen!

Er nu løbet tør for ord...hi hi hi, tænk at det kunne ske;)


onsdag den 3. oktober 2012

Jamen dog...

Nogle gange overrasker jeg mig selv!
Og forbavser...
Jeg er begyndt at brodere!
Min mor gjorde det også, da jeg var lille! Og nu er det min tur!

Jeg finder en ro i at sidde med det...altså når det ikke driller!
Det er et super barselsprojekt...til december, vel at mærke;)
Så kan jeg begynde at udtænke ideer!

Det næste er nok, at jeg starter på at bage...?!?

Det her er mit første projekt...
Selvfølgelig er det et pudsigt budskab, men det må I vente med at se:)


Og det driller lidt...
Har lavet det andet T forkert...det bliver rettet, så det ikke ligner et kors!
Så har jeg lavet 2 forskellige E'er, når man kigger efter i krogene...
Og så mangler jeg bare lige det sidste ord;)
Glæder mig til at vise det endelige resultat i glas og ramme!

søndag den 9. september 2012

Lækre køb:)

Bagagerumsmarked igen igen...

Og i dag fik jeg gjort en masse lækre, gode og fantastiske køb!

Kig med her og nyd disse tilbud uden lige:

Rund sten til lille vandbassin, hvor vandet kan fosse igennem (30 kr).
 
2 geniale spil, som jeg er tosset med! (25 kr. stk.)
 

Et nuttet hæklet lille rådyr (35 kr.)


2 søde kjoler
(min mor gav 5 kr. for den stribede og jeg gav 10 kr. for cowboykjolen.)


4 hvide svævehylder fra IKEA (10 kr. stk.)


Lækker nederdel og legginscowboy (25 kr)


5 mapper, som jeg bruger til alle vores fremkaldte fotos (30 kr.)
 
 
Denne fine træskulptur, som kan holde en skål! Den bliver naturligvis malet sort:) (30 kr.)
 

Madkassen, som en lille dreng havde på sin stand!
(10 kr. og så måtte jeg vælge en gratis bog oveni handlen;))

Det er naturligvis ovenud tilfreds:) Min købsgen blev aktiveret og jeg ved, at min mor er stolt, når jeg sparer penge...dog brugte hun selv kun 5 kr, men slæbte mange af mine fine sager! Tak:)
Skøøøøøøøøøøøøøøøøøn eftermiddag!

fredag den 24. august 2012

Vi kvinder må hjælpe hinanden!

I morges på vej til arbejde, kørte jeg forbi en 12-13 årig pige med skoletasken på ryggen og i frisk gang gennem byen...

Jeg kørte først forbi...
Men det kunne jeg alligevel ikke lade hende gøre...

Hendes kjole sad fast oppe under tasken, så nylonstrømper, trusser og meget mere var til frit skue for alle!! Og hun var ikke typern, som havde gjort det bevidst ;)
Så jeg vendte om og holdt ind til siden, hvor jeg kaldte på hende og overbragte hende nyheden!
Hun havde opdaget det, og havde fået rettet den til, men mange tak!

Prøv en gang at tænke tilbage til skolegården som 13-årig, hvor man helst ville være gemt over i hjørnet og drengenes opmærksomhed var svær at takle!
Og så vandre ind sådan her...