Og jeg er RYSTET...og bliver nødt til at skrive...
Sikke nogle usikre unge 15-17 årige piger, der næsten fysisk står og ryster, og tilmed græder, hvis de får lidt modvind... OG hvis de får ros...
Kære familier rundt i Danmark!
Hvad er det for nogle piger/kvinder, vi sender ud i denne verden?
Hvor er de piger, som tror på dem selv, retter ryggen og er trygge?
Jeg bliver så ked af det, når jeg ser piger, der entrerer i et rum som en kæmpe undskyldning og indeholder så stor en uro i kroppen, at bare den mindste kommentar (negativ OG positiv) knækker dem!
Derudover kan jeg mærke min støtte til Blachmans ærlighed, når han i X-factor engang ytrede: "Dine forældre burde have stoppet dig, når nu du ikke kan synge, så du ikke skulle troppe op her og få et nederlag". Så mange piger sigter så højt med store modeldrømme, uden at have en realistisk billede af, hvad som kræves!
Så min bøn til jer, kære forældre:
Elsk jeres piger, og vis dem det!
Giv dem tryghed ved at vise, at I altid er der og støtter dem!
Men vær ærlig og vis dem, at hvis man sigter højt, skal der arbejdes og investeres!
Anerkend dem for de piger, de er, og ikke kun for, hvad de præsterer!
:)
