Tænk Over Livet, Men Drøm Det Ej Hen, For Dagen, Der Gik, Kommer Aldrig Igen!



lørdag den 9. juni 2012

Giv det videre

Havde en kursusdag i dag... en højt hellig lørdag...tsk!

Men emnet var "Den pædagogiske profession" og det var med 2 rigtig kompetente og dygtige talere, som begge gav mig Oprah's kendte aha-moments!

Stefan Hermann (rektor for professionshøjskolen Metropol)


&
Anne Skare Nielsen (Future Navigator)



Meget kort og konkret vil jeg give enkelte af guldkornene videre til dig, som kigger med her:

"Husk at vi er human BEINGS, ikke human DOINGS!"
 (Bare være i nuet og ikke stresse sådan rundt! Hvad og hvem gavner det egentligt? )

"Hvis vi tænker 'Fra mere til bedre' i alle livets henseender, så udvikler vi os selv og forbedrer livet"
(Vil vi hellere have mere mad eller bedre mad? Vil vi hellere have mere tid eller bedre tid?)

"Lad være med at vente på, at professionalismen bare kommer...gør noget selv og start bevægelsen fremad"
(Vi skal selv turde at bidrage til forandring, fremfor at vente på, at andre gør noget, som vi kan følge)

Der var meget mere, men jeg var langt væk i deres oplæg, så jeg fik ikke skrevet så meget ned!
Men tak, for at de vækkede iveren igen til at gøre en forskel og holde fast i værdierne!
Og påmindelsen om, at mit arbejde som pædagog har stor betydning for de små menneskers fremtid og kommende livsbetingelser!

mandag den 28. maj 2012

En lille ferietanke

Er lige hjemvendt fra Mallorca med min dejlige mor og min skønne datter! Det var lige, hvad jeg trængte til! Ro & hygge med 2 af de mennesker, jeg elsker rigtig højt!



Det var en ferie, hvor jeg fik fornøjelsen af :
herlige,
sjove,
rørende,
provokerende
og pudsige oplevelser!!

Man oplever, hvor forskellige vi mennesker egentlig er...
Jeg kender min familie og vi taler om alt, så der var ingen overraskelser!

Nej, det var dem, vi mødte på vores vej...
Og nu kommer der galde, men det er berettiget!

Hvor egoistisk MÅ man være?
- Oplevede, at en ældre dame skubbede Mejse væk, så hun selv kunne se attraktionen bedre!
  Det rystede mig så meget, at jeg ikke fik sat "tanten" på plads! ('tante' er det pæneste ord, jeg må skrive)

Kan man være utilfreds LIGE, når ferien starter?
- Var lige landet på Mallorca, og så startede folk på at brokke sig, fordi de skulle gå ud forrest i flyet og ikke i bagenden!!!! Hvad skal I nå?

Hvem har ansvaret for DIT barn, når du er på ferie?
Umiddelbart vil jeg sige: forældrene! Men på baggrund af flere oplevelser, så kommer jeg i tvivl!

- I lufthavnen var en 3 årig dreng ved at kravle ind ad transportbåndet ind til bagageudleveringen...uden, at forældrene reagerede! Det var vagten, som halede ham ud!

- Vi spottede en bette dreng, som ikke var blevet 3 år endnu, tuller rundt alene på en kæmpe legeplads ud til en gade. Da jeg spurgte ham, hvor er hans mor var, så svarede han med store øjne: "Det ved jeg ik!'". Så jeg blev dybt rørt, da han blev genforenet med sin far, som krammede ham hårdt! De havde en bette baby med, så han har nok haft et øjeblik, hvor han ikke var under opsyn!

SKAL man tage på ferie med sin familie, hvis man ikke gider dem??
- Fik fornøjelsen af at iagttage en familie på 4: mor, far og 2 voksne sønner (måske omkring de 20 år). De var lige landet og skulle starte deres ferie. Men de fortrak ikke en mine og jeg så ikke et smil fra nogen af dem i de 30 min., de sad og ventede på deres værelse!
...

Ja, det var min galde! Men jeg bliver provokeret, når negativitet får lov til at fylde i andres menneskers sind så meget, at de virker lykkelige, og udtrykker utilfredshed med det meste her livet!

Nyd nuet!

Tag ansvar og vis karakter!

Få det bedste ud af øjeblikket, ligegyldigt om tingene driller eller ej!

søndag den 13. maj 2012

En dejlig dag

Mors dag & Bagagerumsmarked...hvad mere kan man ønske sig?
Mejse havde plukket den flotte buket og faren havde købt hjemmelavede flødeboller..mums:)





Mine fund i dag blev ikke overvældende, da Mejse vist havde brugt al sin energi lørdag, så hun blev hurtig træt af tingeltangel :)
Men lidt blev det til....

Flot kugle til legehuset (10 kr.)

Samtalen med den ældre pensionist om købet:

"Hvad skal du have for de 3 stager?"
"Jeg skal have 15 kr for alle 3"
"Hvad siger du til 10 kr.?"
"Jeg SAGDE 15 kr.... 5 kr. stk.!"
"Nå, jamen, så skal jeg kun have 2...vil du sælge dem"
"Ja, men det er da synd at skille dem ad"
Ja, men vil du så sælge alle 3 for 10 kr.?"
"Nej!!!"
(Så den tyrkise stage står alene tilbage i hendes bod...tåbeligt)


Skåle til legehuset (10 kr.) Fandt ikke tallerkner den her gang!

Lækker børnetørklæde (20 kr)

Mejse købte dette fine armbånd (10 kr.)


torsdag den 26. april 2012

Lev livet... hele livet!

Jeg har tyvstjålet oversiften fra Thyra Frank!
Men den er så sigende...
Hvorfor skal livet gå i stå, når man bliver gammel?
Hvorfor har de ikke ret til bare at nyde?

Hele tanken opstod, da jeg i sidste uge var i Deichmann og bytte sko. Og da jeg træder ind i butikken, ser jeg en ældre dame siddende ved siden af sin rolator og prøve sko. Men ikke bare sko!
De fineste ruskindssandaler med lidt hæl!



Sådan!
Hvorfor være kedelig?
Hun har forstået det!
Jeg fryder mig over, at der stadig findes ældre mennesker, som ikke er stoppet med at leve livet!
De andre har vi nok af...

Så husk at leve livet...hele livet ;)

søndag den 15. april 2012

Nu er det nu

Så er tiden kommet til TATTOO nr. 2


Den bliver opbygget over denne lille seddel, som min far skrev til mig, da jeg gik i 9. kl.
Det var til min nervøsitet i eksamensmylderet! Jeg skulle læse den lige, inden jeg gik ind!


Da jeg så for nylig kiggede i alle mine gamle breve og sedler og læste den bette note, så ramte den plet og rørte mig dybt!
For sætningen "Du er elsket uanset hvad", er egentlig essencen af min barndom!
Mine forældres ubetinget kærlighed til mig og den støtte jeg altid har vidst, at jeg havde!
Det har gjort, og stadig gør, at jeg kan takle alt og hviler i mig selv!
Sikke en gave at have med sig her i livet....
En gave, som jeg er heldig at kunne videregive til vores dejlige datter, så hun ved, at hun altid er elsket uanset hvad!

søndag den 8. april 2012

Årets første ;)

Jeg har længe talt ned...
Med en kriblen for snart at komme afsted...
Og i dag åbnede mit elskede bagagerumsmarked:)

3 timer gik jeg rundt derude og lurede på alt det fine (og knap så fine) tingeltangel
Og sikke nogle lækre ting og sager, jeg fik for lige under 200 kr.:

Lademanns Børneleksikon, som jeg samler på til Mejse
Købte hele bunken til 125 kr, de 7 øverste havde vi, men dem får Bedste bare...
Det er alligevel super billigt..6 kr. pr. bog))



En fin figur til pyntesamlingen..måske bliver den malet sort ;) (30 kr.)


9 fine krus til legehuset (5 kr for hele bunken)
Skal have fundet tallerkner!

Dem måtte jeg eje! (6 kr. for 3)


Et lille klaver til dukkehuset (4 kr.)


 
En lille skuldertaske til Mejse (5 kr.)


Lækre VILA tunikaer til sommeren (20 kr. stk)

 
En lille, men fantastisk bog af den geniale Jesper Juul (5 kr.)

En bog, som jeg tror, både Mejse og jeg får glæde af (25 kr.)

Glæder mig allerede til næste gang!
Tror dog, at gemalen gerne ser, at jeg selv på et tidspunkt har en bod derude med tingeltangel;)